Lediggang er roden til alt ondt - er det ikke sådan man siger? Der er sørme mange sandheder i den talemåde, hvis jeg skal sige det ud fra personlige erfaringer det seneste års tid. Ikke at jeg som sådan har gået ledig men alligevel.Jeg har jo trods alt haft masser at lave det seneste års tid. På den ene og anden måde falder der konstant opgaver ned i skøddet på mig. Og så tager jeg jo en masse opgaver, så snart muligheden byder sig. Derfor har jeg det seneste år kunnet kalde mig selv for danskunderviser, oversætter, filosofilærer, verifikatør, biblioteksudvalgsformand, bestyrelsesmedlem, far (nå, ja altså nu gange tre), redaktør og nu er jeg så pludselig deltidsansat ungdomsrådgiver. Giver den slags travled stress? Næ, heldigvis ikke. Faktisk løfter det humøret og giver hverdagen en masse mening. Man bliver til gengæld fysisk træt, når alle opgaverne ligger i flere forskellige ender af byen, så cyklen næsten hele tiden er i bevægelse for at bringe én rundt.Men når man så samtidig egentlig går og drømmer om at flytte hjem til Danmark og finde et helt almindeligt - nogen vil sige kedeligt - job, hvor man går ud af døren om morgenen og kommer hjem om eftermiddagen. Hvor man har faste kolleger og fast løn og i øvrigt helt faste rammer, så dukker der alligevel en lille snert af stress op. For den slags jobsøgende ledigang, hvor der er flere hundrede ansøgere til de få stillinger, der kunne opfylde drømmen er lidt stressende.Nu skal jeg dog ikke brokke mig, for som antydet ovenfor går det jo godt nok og den slags energi man får ved at lave noget, giver også håb om at der snart bliver hul igennem på den danske jobfront. OG igen vil jeg så bare sige: hvis I kender nogen, der kender nogen...