slideshow 1 slideshow 2 slideshow 3 slideshow 4

Disclaimer

Du har nu klikket ind på anderskristian.dk - de private dele, der er den personlige hjemmeside for Anders Kristian Krogager Andersen. Og hvad skal du så her? Se det er jo et glimrende spørgsmål.Enten er du nået frem ved et tilfælde. Den slags sker jo. Men, det kan også tænkes, at du har hørt om undertegnede og har undret dig over den lange række titler jeg ofte bryster mig af så som forfatter, filosof og far. Og hvordan kan det nu lade sig gøre at kombinere alt det med brandmand, historiker og forlagsredaktør? Svarene herpå skulle du gerne finde på anderskristian.dk.Og hvorfor nu det? Jo, der tales jo så meget om, at man bliver kigget over skulderen virtuelt i forbindelse med jobsøgning og så mange andre ting. Man skal med andre ord være forsigtig med, hvordan man nu udstiller sig selv - f.eks. på Facebook. Men, så kunne man jo ligeså godt tage hånd om sagen selv, og forsøge at kontrollere, hvad det nu er der bliver udstillet eller nærmere invitere til udstilling. Så det kan man sige denne hjemmeside tjener til. Det er ikke det fulde billede af undertegnede, men måske en 10 til 15 %. Jeg kan også findes på Facebook og mange andre steder, men her findes trods alt den mest personlige version af undertegnede. Vil man kende de resterende 85 til 90 %, må vi jo ses i virkeligheden.

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer